Efterfødselstræning
Har du lige født dit vidunderbarn og har nu lyst til at ligne dig selv fra før graviditeten? Så er dette måske lige aktiviteten for dig. Indendørs- og udendørstræning kombineres i overensstemmelse med årstiderne.
Formål:
- Hjælpe nybagte mødre til at komme tilbage i god form efter fødslen.
- Hjælpe dig med at opbygge et netværk med støtte og information.
- Kombinere sjov med målrettet træning.
Hvem kan deltage:
Enhver nybagt mor, som gerne vil tilbage i god form efter graviditet og fødsel, og som gerne vil have sjov på samme tid. Det er sikkert for dig at begynde 6 uger efter en ukompliceret fødsel.
Sommerhalvåret (maj - sep)
Rolling2Fitness er en nyudviklet udendørs træningsform, som vil fokusere på at opbygge et stærkt fundament udfra at forbedre den post-gravide kvindes krop. Fordele: bedre holdning, stærkere mave-, ryg, skuldre- og hoftemuskler, samt smidighed og en følelse af velvære.
Vi laver et ”ingen undskyldninger” træningsprogram, ingen babysitter, intet dyrt udstyr bare en barnevogn, dit barn. Vi kombinere sjov og frisk luft sammen med målrettet træning.
Udstyr: Dig selv, dit barn og barnevogn. Sportstøj, vand samt et håndklæde og selvfølgelig godt humør.
Vinterhalvåret (okt - apr)
I vintermånederne vil vi arbejde med at styrke og give bevægelighed til ryggens, mavens og bækkenbundens muskler, samt til ben, hofter og skuldre. Mødre i form’s nye low impact indendørs træningsprogram, fokuserer på at genopbygge og forbedre din styrke og fleksibilitet specielt med hensyn til mave, ryg, hofter, bækkenbund og skuldre. Holdet giver dig saften og kraften tilbage samt mere energi og overskud til dine daglige rutiner.
